Anmodningens punkt 4 bad om dokumenter, der viser hvilke kilder, registre og databaser forvaltningen har konsulteret ved vurderingen af, om der forekommer beskyttede arter på arealet, og hvornår, herunder om DOFbasen har været konsulteret. Forvaltningen imødekommer anmodningen fuldt ud og oplyser, at dokumentationen ikke kan fremfindes. Der henvises til normal praksis, ikke til en handling, og der angives ingen dato. Ingen af de udleverede bilag indeholder et opslag, en søgning, et notat eller et skærmbillede fra en artsdatabase vedrørende arealet.
Angående punkt 4, har det ikke været muligt at fremfinde konkret dokumentation for hvilke kilder, der er konsulteret ved vurdering af, om der forekommer beskyttede arter på arealet. Forvaltningen kan hertil meddele, at det er normal praksis at artsregistreringer i arter.dk konsulteres ved svar på spørgsmål angående arealer beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven, herunder fredede arealer. Arter.dk viser bl.a. fund fra DOFbasen.
Det er ikke et afslag på aktindsigt. Det er en oplysning om, at dokumentationen ikke findes.
Anmodningen var stilet til Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen. Svaret siger derfor ikke i sig selv, at Økonomiforvaltningen ikke har set på artsdata. Det siger, at naturmyndigheden ikke kan fremvise dokumentation for, hvad der er set på.
Dokumentet er hentet ved aktindsigt og har ingen offentlig adresse. Du skal ikke tage vores ord for det: bed om filen, så får du den.
Er noget her forkert, så skriv til kontakt@faelledsporet.dk. Jeg retter inden for et døgn, og rettelsen bliver stående med dato.
Sagen er ikke hemmelig. Den er bare svær at finde. De fleste københavnere ved ikke, at arealet findes, og de færreste ved, at der er stemt om det.
Der er ingen sporing på de her knapper. Det er almindelige links. Der sendes først noget til nogen, når du selv klikker.
Instagram tillader ikke, at et link deles udefra. Brug kopiknappen, og indsæt selv.